Dennis - tidligere beboer

Tidligere beboer på PotentialeHotellet

Dennis

Hvad er din rolle på PotentialeHotellet?

Jeg er beboer lidt endnu, men jeg har aldrig boet på gaden, kun hos kammerater. Det var træls hjemme hos min mor, tingene kørte i ring. Jeg røg for meget hash og kunne ikke få tingene til at hænge sammen. Jeg havde en snak med min mor og besluttede at få styr på mig selv. Og så tog jeg her til. Igen.

Jeg var her også nogle måneder i 2016, men da var det noget helt andet. Jeg havde voldsomme narkoproblemer og var generelt meget ude. Mine weekender herfra blev længere og længere. Da jeg fik tilbudt et job tog jeg bare det, og var videre herfra. Jeg havde så desværre en arbejdsulykke i februar. Jeg fik et voldsomt slag i hovedet, kan du se H’et?, som gjorde at jeg skulle sidde stille og ingenting måtte foretage mig.

Første gang jeg var her, var PotentialeHotellet helt nystartet og der var lidt kaotisk. Den store forskel er dog hos mig. Før blev jeg sur over ting som havde med mig selv at gøre. Denne gang er jeg motiveret for at stoppe stofferne. Helt. Jeg vil have et liv. Jeg er 25 år.

Hvad gør PotentialeHotellet for dig?

PotentialeHotellet har lettet mig for et kæmpe pres, især ift. kommunen, som jeg har haft på nakken siden jeg var 12 år. Kommunen stiller krav som jeg ikke kan opfylde. Der kommer hele tiden nye regler som jeg dårligt har forstået. Jeg har ikke været god til at holde aftaler, og så kommer der sanktioner. Når jeg har PotentialeHotellet med som bisidder til samtaler med kommunen kan de stille modkrav.

Her har jeg oplevet at jeg kan bede om hjælp. Jeg oplever at jeg har noget at sige. Jeg har ellers ikke så meget erfaring med at blive lyttet til af voksne. Her er respekt for det jeg siger. Det er reel støtte. Jeg får lov til at ånde.

Nu har jeg været talsmand for Beboerrådet i halvanden måned. Jeg vil gerne have stedet til at køre bedre og få et bedre sammenhold. Jeg vidste jeg kunne byde på noget, og det var der opbakning til.

Mit selvværd har det meget bedre, jeg har det godt og tror på mig selv. Stofferne lagde låg på alting, men nu prøver jeg at løse mine problemer. Jeg har fået bolig i Nørre Nebel, hvor jeg kommer fra, og det bliver første gang jeg får min egen lejlighed helt alene. Mine kammerater hjælper mig meget. Folk tror at ‘misbrugsvenskab’ er sådan noget illoyalt noget, huh-ha, men jeg oplever det modsatte, nemlig masser af loyalitet og opbakning til min beslutning om at droppe stoffer. Jeg har også inspireret andre til at skrue ned for indtaget.

Det jeg er mest bekymret for er om jeg kan lave en madplan ligesom her. Jeg får ikke råd til at handle hver dag, der skal lidt system i det.

Har du visioner eller ønsker til forbedringer i fremtiden?

At gøre stedet bedre er en stor sag. Jeg arbejder for at vi skal være søde ved hinanden og tale ordentligt. Det betyder ikke, at det ikke er okay bare at være sig selv, jeg gider ikke selv smalltalke. Jeg mener vi skal have en bedre atmosfære, hvor man ikke går til angreb på hinanden, f.eks. ifm. den daglige aftenoprydning i køkkenet og rengøringen generelt. Hvis der er en der siger til en anden: ”Du har ikke gjort toilettet rent!”, så siger jeg ”Stop det der”.

Der er jo dem, der ikke vil.

Jeg er blevet opmærksom på at når man peger på andre, så er der fire fingre der peger på én selv. Jeg har en god mor og en god far og kommer fra en kernefamilie, og det er der mange her, der ikke gør. Mange har haft det værre, længere. Jeg prøver at opføre mig efter devisen: ”Ryd op efter dig selv, hjælp andre hvis de har glemt det”.

Jeg har ændret adfærd. Måske blev der også plantet noget sidst jeg var her.

Jeg har aldrig råbt op før. Det gør jeg nu.

Og jeg henter også nattevagten hvis jeg lugter hash fra et værelse. Den lugt kan jeg bare ikke tåle længere!

Dennis – beboer og talsmand for Beboerrådet, 25 år

Andre mennesker

Beboere

Dem vi drejer os om

Medarbejdere

En stærk, blandet flok

Ledelse i fællesskab

Mød Anette, René og Niels Peter

Mød Elin

Vågen nattevagt